www.trafikmuseet.dk

Lokaltog har sit eget trafikmuseum i pakhuset på Hørve Station. Her fortælles historien om den kollektive trafiks udvikling primært i Vestsjælland.
Museet har faste åbningsdage på onsdage og lørdage, kl. 10-14 fra 30. maj til 29. august 2026 samt 10., 14. og 17. oktober 2026.
Løs billet til Odsherreds Trafikmuseum og få en rejse tilbage tilbage i tiden med kollektiv trafik i Vestsjælland.
I 2026 er der fokus på rejsen med Høng - Tølløse Jernbane, der fylder 125 år den 22. december 2026.Tag med Lokaltog til Hørve. Toget standser lige ved siden af museet.
Løs billet til Odsherreds Trafikmuseum og rejs tilbage i tiden med tog, færge og bus. Museet på Hørve station udstiller billeder og effekter med relation til kollektiv trafik i Odsherred og Nordvestsjælland.
På museet udstilles og fortælles historien om den kollektive trafiks udvikling. Udstillingen på museet ændres fra år til år. På den måde viser det lille museum udviklingen af infrastrukturen fra starten på andelsbevægelsen og industrialiseringen i 1800-tallet og frem til i dag, herunder dansk industris formåen ved leveringen af jernbanemateriel fra f.eks. Scandia i Randers og Frichs i Aarhus. Den kollektive trafik har været en vigtig katalysator for denne udvikling og er i dag en vigtig del af vores kulturarv.
Museet udskifter hvert år en del af udstillingen med nye temaer. Takket være aflevering af billeder og effekter fra folk, privatbanerne og færgeruter samt udlån fra Dansk Jernbane-Klub m.fl. har museet meget historisk materiale, som kan ses på de skiftende udstillinger. I år er temaudstillingen om Slagelse - Værslev banen.
Odsherreds Jernbane (OHJ) kan føre sin historie tilbage til 1873, da et konsortium i Berlin søgte om koncession til anlæg af en jernbane fra Næstved over Slagelse til et punkt på Nordvestbanen (åbnet 1874) og videre gennem Odsherred til Sjællands Odde.
OHJ blev anlagt vest om Lammefjorden, og Fårevejle Station blev anlagt på ”Mellemøen” i den udtørrede Lammefjord. I dag ville mange sikkert have foretrukket en direkte banelinje mellem Holbæk og Nykøbing, og måske havde det givet flere rejsende mellem de to byer, men om denne trafik kunne have opvejet den trafik, som banen har fået fra mellemstationerne, ikke mindst fra Svinninge og Asnæs, er nok tvivlsomt.
På museet gives nogle ”nedslag” fra OHJ’s spændende historie, og bliver man træt af at se på tog, kan man ses på de flotte modeller af skibe, der har sejlet på Isefjorden, samt af flere DSB-færger.


fvm 2026-05-06